
Krebsehalernes svar på rejecocktail. 
 
200 g krebsehaler 
2 store avocado 
1 spsk cremefraiche 
en smule presset hvidløg 
en smule citronsaft 
salt og peber 
dild til pynt 
 
Mos avocadokødet groft med en gaffel. 
Tilsæt 1 spsk cremefraiche og smag til med hvidløg, lidt citronsaft og salt og peber. 
Avocadodippen serveres til krebsehalerne og pyntes med en dildkvist. 
 
Tips: Avocadodippen er også velegnet som pålæg, hvis den smøres på brød med et lag af krebsehaler ovenpå. 
Rejer, allerhelst tigerrejer, kan også bruges. 
Hvorfor ikke lave en sandwich bestående af avocadodip, krebsehaler og dild? Brug toastbrød, læg haler og dip på og afslut med endnu et toastbrød. 
Skær på skrå og læg sandwichene i en boks, som tages med på picnic.