Laks: 
500 g laksefilet delt i 4 
1 spsk knust spidskommen 
1 tsk knuste korianderfrø 
½ tsk knust kanel 
½ tsk knust cayennepeber 
lidt olie til pensling 
Krydrede gulerødder: 
650 g gulerødder i skæve stykker 
1 ½-2 dl appelsinsaft 
revet skal af ½ appelsin 
¾ dl vand 
1 ½ spsk honning 
20 g smør 
1 spsk finthakket frisk ingefær 
50 g abrikoser – i strimler 
50 g svesker uden sten -halveret 
1 dl snittet bredbladet persille 
Laks: 
Tænd ovnen på 200°. Bland de tørre krydderier med salt og peber. Læg laksen i et smurt ovnfast fad. Pensl med lidt olie og drys med krydderblandingen. Sæt laksen i ovnen ca. 10 min. før retten skal serveres. 
Krydrede gulerødder: 
Kom gulerødderne i en stor gryde med alle øvrige ingredienser bortset fra svesker og persille. Bring i kog under låg og kog ca. 10 min. 
Vend sveskerne i og lad retten simre uden låg til al væde er absorberet og smør og appelsinsaft har dannet en blank hinde om gulerødder og tørret frugt. 
Drys med bredbladet persille og server med ovnbagt laks og ris.