375 g magert kaninkød, skåret i terninger 
1 spsk hakket rosmarin, plus 1 kvist til pynt 
1 spsk blandede krydderurter 
1 spsk hvedemel 
1 tsk olivenolie 
1 rødløg, skåret i både 
1 stykke appelsinskal 
4 soltørrede tomater, lagt i vand og derefter hakket 
1,5 dl rødvin 
50 g puy linser 
havsalt og peber 
 
Læg kødet i en plasticpose. 
Tilsæt krydderurter og hvedemel; bland godt, så kødet dækkes. 
Opvarm olien i en ovnfast gryde. 
Svits kødet i nogle få minutter, indtil det er blevet brunet. 
Tilsæt derefter løgbåde, appelsinskal og tomater. 
Hæld rødvin i blandingen sammen med nok vand, så kødet lige dækkes. 
Drys godt med salt og peber. 
Læg låg på gryden og lad retten simre i 40 minutter-1 time eller indtil kødet er meget mørt og grønsagerne er færdige. 
20 minutter før stegetiden er slut skylles linserne og koges i en gryde vand i 10 minutter. Hæld vandet fra linserne og kom dem i retten. 
Lad derefter retten simre i 5 minutter. 
Tag appelsinskallen op før servering og pynt med en rosmarinkvist.