
 
Grillstegt nakkekam med nye kartofler og gulerødder i folie.
Mariner gerne kødet dagen i forvejen, så det rigtigt kan trække smag fra
krydderier og krydderurter. 
Arbejdstid: 30 min. Marinering: 6-24 timer. Stegetid: 45
min. 4 personer 
 
#
750 g nakkefilet eller skinkeculotte 
1 tsk salt 
1 tsk sukker 
1 tsk farin 
1 tsk stødt spidskommen 
1 tsk stødt chili 
1 tsk friskkværnet sort peber 
½ tsk stødt cayennepeber 
 
Tilbehør: 
600 g nye kartofler 
500 g nye gulerødder 
krydderurter fx timian og estragon 
50 g smør 
salt og peber 
*
 
RIDS fedtet på stegen på kryds og tværs. Bland krydderierne
og gnid dem ind i kødet. 
Læg stegen i en frysepose i køleskabet 6-24 timer. 
 
STEG kødstykket på en varm grill ved indirekte varme (eller
i ovnen) ca. 45 min. til centrumtemperaturen er 65-67 °C. 
 
SKRUB kartofler og gulerødder rene og vend dem sammen med
krydderurter, salt og peber. 
Fordel dem på 4 stykker dobbelt alufolie og læg en smørklat
ved hver. 
Luk pakkerne tæt og læg dem mellem de varme kul i ca. 20
min. 
 
SKÆR kødet i skiver og server med kartofler og gulerødder
fra foliepakkerne. 
 

 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin