
 
De smukke brød er hævet i specielle hævekurve. Brug evt.
nogle almindelige brødkurve foret med rene viskestykker, som er pudret med mel.
Arbejdstid: 45 min. Hævetid: 2-3 timer Bagetid: 45 min.
Fryse-egnet (2 brød) 
 
#
¾ liter vand 
35 g gær 
2 spsk valnødde- eller rapsolie
4 spsk honning eller sirup 
2 tsk salt 
450 g rugmel 
200 g knækket rug 
6-700 g hvedemel 
Endvidere: 
2 hævekurve eller andre kurve 
*
 
Smuldr gæren ud i en skål og opløs den i lunkent vand (maks.
37 °C). 
Tilsæt olie, honning/sirup, salt, rugmel og knækket rug. 
Rør det godt igennem og ælt hvedemelet i dejen lidt ad
gangen hold evt. lidt mel tilbage. 
Ælt dejen smidig ca. 5 min. i maskine eller 10 min. i
hånden. 
Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse (1-2 timer). 
 
Ælt dejen godt igennem og del den i to stykker. 
Form dem til brød, der passer til kurvene og drys dem med
mel. 
Tryk brødene ned i de meldryssede kurve. 
Kurvene skal være ca. ¾ fyldte. 
Drys brødenes overflade med mel og læg et løst stykke
plastfilm eller klæde over. 
Lad brødene hæve til kurvene er fyldte ca. 1 time. 
 
Sæt en bagesten eller en bageplade med bagepapir i ovnen og
tænd på 225 °C. 
 
Vend forsigtigt brødene ud på den varme sten/plade og luk
ovnen. 
Skru ned til 200 °C efter 10 min og bag brødene færdige de
skal have ca. 45 min i alt. 
Læg dem på en rist til afkøling. 
 
Tips: Dejen kan også formes til to runde brød, der lægges
direkte på bageplader med bagepapir og hæver under et viskestykke eller bages i
forme. 
Erstat evt. rugmel med durum-, spelt- eller grahamsmel og
knækket rug med 5-kornsblanding eller lignende.
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin