
 
Her har vi anvendt svampe og peberfrugt, men man kan bruge
alle mulige typer grønsager til denne lækre gryde. • Svampe er en god
kaliumkilde. • Hvidløg indeholder B-vitamin som er nødvendigt for bl.a.
nervesystemet. 
Forberedelse 15 min. Tilberedning 40 min. 6 Portioner 
 
# Råvarer til Kylling Cacciatore:
1 kg kyllingelår uden skind 
1 dl hvedemel 
2 spsk olie 
1 løg 
2 fed hvidløg 
1 chilifrugt (valgfrit) 
200 g champignon
1 grøn peberfrugt 
1 gul peberfrugt 
6 dl Napolitanasauce 
3 dl rødvin 
6 dl hønsebouillon 
1 dl skivede oliven 
½ tsk groft kværnet peber 
 
* Fremgangsmåde: 
1 Anvend en skarp kniv til at skære den yderste del af
lårbenet af. 
Vend kyllingestykkerne i melet så de bliver helt dækkede. 
Kasser tiloversbleven mel. 
 
2 Opvarm olien på en stor pande. 
Læg kyllingestykkerne på og brun dem på alle sider. 
 
3 Pil løget og skær det i tynde skiver. 
Pil hvidløgene. 
Skær chili og champignoner i skiver. 
Rens peberfrugterne og skær dem i strimler. 
 
4 Tilsæt løg og presset hvidløg og brun yderligere 2 min. 
Tilsæt Napolitanasauce, rødvin, bouillon, oliven og chili. 
Giv det et opkog. 
Skru ned og lad det simre i, ca. 30 min., eller til
kyllingen er gennemstegt og saucen jævn. 
 
5 Tilsæt champignoner og peberfrugt, krydr med peber og lad
det simre yderligere 5 min. Server straks. 
 
Tips & råd

At fjerne det yderste af lårbenet forkorter kogetiden. 
Kyllingen absorberer også lettere saucen og dens smag. 

Vælg gerne champignoner i forskellige størrelser, men sørg
for at stykkerne som lægges i gryden er nogenlunde lige store. 
Store champignoner giver retten en mørkere farve. 
 
FRYSNING 
Lav en dobbelt portion. Lad det køle af og læg det i
fryseboksen. Frys i op til 3 måneder. 
Optø kyllingen. når den skal spises og varm den på en
stegepande eller i en gryde i 10 min. 
 
PR. PORTION: Energi: Kcal 328 = kJ 1377 
Kulhydrat 29 g Protein 26 g Fedt 12 g (33%) Fibre 4 g