
 
Her er en hurtig og
sommerlig ret, der ikke kræver det store udstyr og giver et minimum af opvask.
Perfekt til ferien i sommerhuset eller en tur i det grønne. Denne ret
bliver hurtigt en favorit hos både børn og voksne. 
Arbejdstid: 25 min. Bagetid: 40 min. Ikke fryse-egnet (2-3
personer) 
 
#
800 g kyllingeoverlår 
1 rødløg (skåret i både) 
1 fed hvidløg (knust) 
1 stilk frisk rosmarin 
½ citron (økologisk) 
1 spsk olie 
250 g cherry- eller blommetomater 
2 dl hvidvin 
12 sorte oliven 
75 g fetaost (tern) 
frisk basilikum 
salt og peber 
 
Tilbehør: 
nye kartofler, brød eller kogte ris eller korn 
*
 
Tænd ovnen på 200 °C. 
Prik skindet på kyllingelårene med en kødnål og læg dem i et
ovnfast fad sammen med rødløg, hvidløg og rosmarinnåle. 
Tilsæt fintrevet citronskal, citronsaft, olie, salt og peber
og vend rundt. 
Sæt fadet i ovnen i 15 min. 
 
Tag fadet ud af ovnen og hæld det afsmeltede fedt fra. 
Læg tomaterne i fadet og hæld vinen ved. 
Sæt fadet i ovnen i 15 min. 
 
Drys oliven og feta over retten og giv den 5-10 min. mere. 
Drys med frisk basilikum og server med det valgte tilbehør. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin