
 
Æblernes sødme giver denne kyllingeret fra Normandiet et
specielt touch. Server den med nudler eller stegte kartoffelbåde. Festligt.
• Hvidt kyllingekød er magrere end mørkt • Æbler er en god
C-vitaminkilde. 
Forberedelse 20 min. Tilberedning 1 time. 4 Portioner 
 
# Råvarer til Kylling som i Normandiet: 
1 kylling a 1,5 kg 
1 tsk friskkværnet sort peber 
½ tsk salt 
1 tsk tørret merian 
1 spsk smør eller margarine 
1 stort løg 
2 grønne æbler 
1 dl sød sherry eller æblejuice 
1 dl æbleeddike 
 
* Fremgangsmåde: 
1 Varm ovnen til 175 °C. 
Del kyllingen i 8 dele og krydr dem med salt, peber og
merian. 
Smelt fedtstoffet i en stor gryde. 
Læg kyllingen i og brun den i 6 min. Vend stykkerne en gang.
 
2 Pil løget og skær det i tynde skiver. 
Udkern æblerne og skær dem i tynde skiver. 
Læg kyllingen i et ovnfast fad og læg løg- og æbleskiver
over. 
 
3 Bland sherry og eddike i en skål. Hæld det over kyllingen.
 
4 Stil kyllingen i ovnen og steg den i 1 time. 
Øs med saucen og vend kyllingestykkerne nu og da. 
Kyllingen er færdig, når den afgiver en helt klar kødsaft.
Server straks. 
 
Tips & råd
 

Normandiet er det æbleproducerende distrikt i Frankrig, og
æbler anvendes gerne sammen med fjerkræ i distriktets traditionelle køkken.
 

Sherry er en hedvin med karakter, der minder om cognac. De
mest brugte typer er den tørre Fino og den sødere Oloroso. 
 
FORBERED: Lav retten dagen før og varm den igennem i en
gryde på komfuret. 
Tilsæt lidt hønsebouillon hvis det er for tørt, og lad det
simre i 20 min. 
Vend kyllingestykkerne et par gange. 
 
PR. PORTION: Energi: Kcal 592 = kJ 2486 
Kulhydrat 10 g Protein 38 g Fedt 8 g (54%) Fibre 1 g