
 
Alle bliver imponerede af denne dekorative og velsmagende
pie. Den færdige fillodej gør at du får en flyvende start. Let specialitet. 
• Denne pie er ret mager. • Fillodej indeholder meget mindre
fedt end butterdej. 
Forberedelse 20 min. Tilberedning 30 min. 4 Portioner 
 
# Råvarer til Kyllingepie
2 kyllingebryster a ca. 125 g 
1 tomat 
2 tsk olie + olie til fadet 
100 g savoykål 
2 fed hvidløg 
3 spsk vand 
½ hønsebouillon terning 
250 g ricottaost 
1 stort æg 
½ dl reven pecorino- eller parmesanost 
¼ tsk friskkværnet peber 
8 ark fillodej
 
* Fremgangsmåde: 
1 Sæt ovnen på 200 °C. 
Beklæd en form (22 cm i diameter) med alufolie. 
Smør folien med olie. 
Skær tomaten i 6 både. 
 
2 Skær hvert kyllingebryst i 3-4 strimler. 
Opvarm 1½ tsk olie på en teflonpande. 
Brun kyllingen til den er gylden, ca. 5 min. 
Læg kylling og tomatbåde i formen. 
 
3 Fjern stokken fra kålen. 
Skyl og hak savoykålen fint. 
Pil og hak hvidløgene. 
Kom kål, hvidløg, vand og bouillon på en pande. 
Kog til kålen er mør, ca. 5 min. 
 
4 Bland ricottaost, æg, ost og peber i en skål. 
Tilsæt savoykål og hvidløg. Bland godt. 
Fordel blandingen i formen ovenpå kylling og tomat. 
Glat overfladen med bagsiden af en ske. 
 
5 Læg fillodejen på en plan overflade. 
Lad arkene ligge ovenpå hinanden. 
Klip en cirkel, ca. 25 cm i diameter. 
Læg fillodejen ovenpå ricottaosten. 
Pensl dejen med resten af olien. 
Sæt pien i ovnen og bag til dejen er gylden og fyldet er
gennemvarmt, ca. 30 min. 
Læg et fad over formen og vend pien ud. 
Fjern folien og server. 
 
Tips & råd
 

Beklæd formen med alufolie inden fyldet lægges i. 
Foliet gør at fyldet ikke hænger i formen, når pien vendes
ud. 
 

Læg kylling og tomater i et regelmæssigt mønster. 
Placer ingredienserne dekorativt, for de kommer til at ligge
øverst når pien er vendt ud.
 
PR. PORTION: Energi: Kcal 268 = kJ 1132 
Kulhydrat 13 g Protein 26 g Fedt 12 g (40%) Fibre 1 g