
Vi har brugt de fine og magre kyllingeinderfileter til en
lækker frikasse med nye grønsager. 
4 personer. Arbejdstid: 25 min. Kogetid: 25 min. 
 
Frikasse: 
500 g kyllingeinderfilet
½ liter hønsebouillon 
400 g nye gulerødder 
250 g grønne asparges 
1 dl fløde 9% 
4 spsk majsstivelse 
1-2 spsk citronsaft 
evt. 1 tsk dijonsennep 
1 bundt persille 
1 bundt purløg 
frisk estragon 
salt og peber 
 
Tilbehør: 
600 g nye kartofler 
friske krydderurter 
*
 
Læg kyllingekødet i en gryde med bouillon, og giv det et
stille opkog. 
Skru ned, og lad det simre under låg i 12 min. 
Læg kødet på en tallerken, og hold det varmt. 
Si bouillonen over i en ren gryde . 
 
Rens gulerødderne, og skær store gulerødder i mindre
stykker. 
Rens de grønne asparges. 
Kog grønsagerne akkurat møre i bouillonen; gulerødder i 4-5
min. og asparges i 2-3 min. 
Læg grønsagerne på en tallerken. 
 
Rør fløde og majsstivelse sammen, og pisk det i den kogende
bouillon. 
Kog saucen igennem, under omrøring, og smag til med
citronsaft, evt. sennep, salt og peber. 
 
Rens og hak krydderurterne, og rør dem i saucen. 
Varm kødet i saucen i et par min. og tilsæt grønsagerne i 1
min. 
Server på varme tallerkner, drys med friske krydderurter, og
giv friskkogte kartofler til. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin