
 
Grillet fileteret fisk er nem og lækker mad. Brug en dobbeltrist, den er et godt redskab, når du griller fisk, da den kan vendes med et enkelt greb. Fisk i filet, som nemt kan gå i stykker under tilberedningen, holdes fast med dobbeltristen. 
4 stykker laks á 125-150 g 
Yoghurtmarinade: 
2 dl yoghurt naturel eller A38 
frisk ingefær, fintrevet
salt og peber 
*
Tænd grillen. 
Rør ingredienser til yoghurtmarinaden sammen. 
Fordel marinaden over de 4 laksestykker. 
Lad fisken marinere i 30 min. i køleskab. 
Pensl dobbeltristen med lidt olie, og placer fisken inde i dobbeltristen. 
Grill ved direkte varme i ca. 4 min. på hver side. 
Server med salat og nye kartofler.
 
Tips: Lav evt. dobbelt portion yoghurtmarinade, og tilsæt revet agurk. Så har du saucen til de nye kartofler. Alubakke/alufolie: Kan med fordel anvendes, når du griller fisk. Smør med lidt olie, inden du lægger fisken på. 
Anden egnet fisk: Havtaske, havkat, victoria bars, helleflynder, ørred