600 g  laksefilét 
Saften fra 1 lime 
Salt 
Peber friskkværnet 
3 spsk  olivenolie 
3 fed hakket hvidløg 
3 spsk  solsikkeolie 
1 spsk  frisk koriander finthakket 
Dup fisken tør med en køkkenrulle. Limesaften hældes over, salt og peber drysses på og lad filéten trække i marinaden i 30 minutter. Vend den gerne. 
Olivenolien opvarmes i en lille gryde ved jævn varme. Hvidløgene kommes i gryden og steges let i 5 minutter, indtil de er gyldne. Gryden holdes varm, og imens varmes solsikkeolien i en stor stegepande. Filéten kommes på panden og steges til den er gylden og gennemstegt. Filéten vendes én gang under stegningen. 
Fisken fordeles på 4 opvarmede tallerkner, der hældes en skefuld hvidløg og olie over hver portion. Drysses med koriander og serveres straks. 
Hertil kan serveres nykogt pasta.