Logo

Lam med nye kartofler, spidskål, dild og rå tatar af nye søde ærter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 Det er forår, økologi, nærhed og omtanke at bruge lokale råvarer. Ikke kun fordi vi skal passe på os selv, men også fordi vi skal passe på vores natur.  

Det er forår, økologi, nærhed og omtanke at bruge lokale råvarer. Ikke kun fordi vi skal passe på os selv, men også fordi vi skal passe på vores natur.

En gulerod bliver sprøjtet for, at insekterne ikke skal spise den, men hvorfor skulle du så? Man skal tænke sig om og have respekt for den verden, vi lever i.

1 stor eller 2 små lammeculotter i alt 400 g

400 g bælgede nye ærter

400 g nye kartofler

1 spidskål

1 stort skalotteløg

2 fed hvidløg

10 stilke citrontimian

1 stort bundt dild

1 bundt kørvel

1 dl yoghurt

1 tsk rapsolie

salt og sort peber

½ økologisk citron

1. Lammeculotterne renses for sener, og fedtet ridses grundigt.

Drys med salt på alle sider.

2. Lav ærtetatar ved at blende ærterne kort med yoghurten og smag til med salt,

peber og citronsaft .

3. Skrab de nye kartofler og kog dem næsten møre (10–15 minutter) i letsaltet vand.

Tag gryden af varmen og lad kartoflerne trække færdig under låg.

4. Skyl spidskål og snit det i fine strimler, hak skalotteløg og hvidløg fint og pluk dilden fri for grove stængler.

Lidt af dilden gemmes til pynt, resten hakkes groft .

5. Sautér skalotteløg og hvidløg let i en gryde med en teskefuld rapsolie.

6. Vend spidskål i sammen med ½ dl vand og lidt salt.

Læg låg på gryden. Når vandet i bunden af gryden koger, vendes kålen rundt og gryden trækkes af varmen.

Lige inden servering vendes dilden i.

7. Læg lammeculotterne på en kold pande med fedtsiden nedad, sæt panden over

varmen og steg 6-7 minutter på hver side.

Halvvejs tilsættes 1 fed hvidløg og citrontimian, som steger med det sidste stykke tid.

Lad lammekødet trække tildækket mens du tilbereder resten af grønsagerne.

8. Anret ærtetataren i bunden af en dyb tallerken og fordel kartofler og spidskål som er vendt i dild.

Anret skiver af lammeculotten ovenpå.

Dryp lidt af pandefedtet med timian og hvidløg over kartoflerne.

9. Pynt med frisk plukket dild og kørvel.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.995 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Kongehusets vederlag øges fra 126,5 til 143,8 mil. kroner. Altså en stigning på 17,3 mil. kroner.
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her