Logo

Lasagne al forno

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

125 g lasagne pasta
250 g spinat
100 g hytteost
60 g revet ost (1 ½ dl)

Bechamel sauce af :
25 g smør
3 spsk hvedemel
4–5 dl sødmælk
revet muskatnød
salt
peber

Bolognese sauce af :
1 Gulerod
1 middelstort løg
250 g champignon
2 stilke bladselleri med grønt
250 g tomater
2 tsk citronsaft
Tomatkoncentrat
timian
laurbær
revet muskatnød
salt

Pasta pladerne blancheres 6 minutter i letsaltet vand, tilsat lidt olie. Læg dem forsigtigt op på et viskestykke, adskilt fra hinanden og dup dem tørre.

Spinaten dampes i lidt vand. Når bladene er faldet sammen, tages de op og hakkes groft. Spinaten blandes med hytteost og lidt salt.

Bechamel sauce:
Smørret smeltes i en kasserolle. Melet røres i, og der røres forsat rundt et lille minuts tid (melet afbages). Tilsæt mælken ad 3 gange, idet saucen efter hver tilsætning piskes godt blank. Når saucen er kogt igennem et par minutter, smages den til med salt, peber og en anelse revet muskatnød.

Til bolognese saucen hakkes grønsagerne ret fint og sauteres i olie i den angivne rækkefølge. Kom tomatbådene i og smag til med de øvrige ingredienser. Laurbærblade koges med hele og fjernes til sidst. Er saucen meget tør, tilsættes lidt vand eller fond. Neddamp den uden låg ca. 5 minutter til det er en tyk sauce.

Lasagnes samles nu i et smurt gratinfad, begyndende fra bunden : bechamel sauce, pasta, bolognese sauce, revet ost, pasta, spinat, bechamel sauce, pasta, bolognese sauce, pasta, bechamel sauce og til sidst drysses med rigeligt revet ost.

Lasagnes bages i ovnen, deraf betegnelsen "al forno" ved 225ºC. Bagetiden afhænger af fadets dybde, i et forholdsvis fladt fad, ca. 25 minutter.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.742 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her