(4 personer)
Kog 4 letsaltede svinekæber møre i en court bouillon, ca. 1 time, men tjek kødet!
Peberrodscreme: Smag 4 spsk cremefraiche 38% til med lidt friskreven peberad, salt og peber.
Brickdejskurve: Skær brickdej ud i 4 kvadrater a 5 x 5 cm, fold dem ned over alutimbaleforme eller hankeløse kopper og placer en tilsvarende form over dejen.
Bag kurvene i 8 minutter ved 180ºC.
I stedet for brickdej kan bruges fillodej, men tag to lag til hver kurv og pensl med klaret smør mellem lagene, så de hænger sammen.
Salatbouquet: Bland feldsalat, egeblad, radicchio, dild, kørvel, purløg og rucola med en vinaigrette smagt til med finthakket skalotteløg, salt og peber.
Persillerodsstrå: Skær 1 persillerod i julienne og friter i vindruekerneolie. Drys salt over.
Anretning: Fyld de sprøde brickdejskurve med salat.
Skær de lune svinekæber ud på langs i tynde skiver og læg dem rundt om kurven.
Fordel peberrodscremen på tallerkenen og pynt til sidst med lidt friteret persillerodsstrå.