Madpandekager med hytteostsalat og
røget hellefisk. Bag en lille stak grove pandekager, og server dem med en
lækker salat rørt med røget fisk.
2-4 personer. Arbejdstid: 45 min. Bagetid: ca. 30 min.
#
Madpandekager:
3 æg
lidt groft salt
150 g hvedemel
50 g fuldkornshvedemel (grahamsmel)
3½ dl mælk
25 g smør
2-3 spsk olie
Hytteostsalat:
400 g hytteost naturel
3-4 tomater
2 skoleagurker eller ½ agurk
200 g røget hellefisk eller laks
1 bundt radiser
3 spsk olie
salt og friskkværnet sort peber
1 bundt purløg
*
Pisk æg, salt og de to slags mel sammen.
Tilsæt mælk lidt ad gangen, og pisk dejen ensartet.
Lad den hvile i køleskab i ca. 30 min.
Bland hytteost med små terninger af tomater og agurk.
Skær evt. skindet af fisken, og skær den i små stykker.
Bland dem i hytteosten sammen med olie.
Smag til med salt og peber.
Anret hytteostsalaten på et fad, og sæt radiserne hele vejen
rundt i kanten.
Drys med fint klippet purløg
Varm en pande godt op, og kom en smule smør og olie på.
Hæld et tyndt lag dej på, og steg pandekagen lysebrun på
begge sider.
Fortsæt med resten af dejen, så du har 8 pandekager.
Server de lune pandekager med hytteostsalat med røget hellefisk.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin