Vitaminrige majroer gratineres her under et delikat
ostedække - en mere lækker anretning skal man lede længe efter • Anvend helst
nyhøstede majroer. Opbevar dem mørkt og koldt, så ødelægges vitaminerne ikke.
Forberedelse 30 min. Tilberedning 40 min. 4 Portioner
# Råvarer til Majroegratin
4 små (900 g) majroer
1 fed hvidløg
1 bundtforårsløg
1½ tsk smør eller margarine + fedtstof til fadet
¼-½ tsk salt
⅛ tsk hvid peber
1 knivspids reven muskatnød
2 dl fløde 13 %
100 g mellemlagret goudaost
* Fremgangsmåde:
1 Skær den grønne top af majroerne, skyl og læg dem til
side.
Skræl og fjern alle træede dele på knoldene.
Del og skær eller høvl dem i tynde skiver.
2 Pil hvidløget og skær det i tynde skiver.
Gør forårsløgene i stand og skær dem i tynde ringe.
Varm ovnen til 175 °C.
3 Smør et ovnfast fad med lidt fedtstof.
Læg majroeskiverne taglagt og drys med hvidløg og forårsløg.
Krydr med salt, peber og muskatnød.
4 Hæld fløden forsigtigt i langs med siden.
Riv osten og drys den over, samt fordel fedtstoffet i
klumper øverst.
5 Bag gratinen gylden i ovnen, ca. 40 min, eller til grønsagerne
er møre.
Hak toppen fint og drys den over den færdige gratin. Server
straks.
Tips & råd
Serveringsforslag: Til denne herlige gratin passer det
særlig godt med kogte eller stegte kartofler og sprødstegt bacon. Eller hvorfor
ikke servere et enkelt men godt bondebrød til.
Det er de inderste spæde blade på majroetoppen, som man
anvender.
Fjern de grovere og skær de små blade af, som renses og
strimles eller hakkes.
Hvis hvidløget er begyndt at gro, må man dele feddet og
fjerne hele den grønne spire.
Den smager besk og ødelægger hvidløgets fine smag.
PR. PORTION: Energi: Kcal 299 = kJ 1250
Kulhydrat 13 g Protein 12 g Fedt 22 g (66%) Fibre 4 g