3 æg 
125 g sukker 
100 g smuttede hakkede mandler 
100 g hvedemel 
½ tsk bagepulver 
rasp 
 
Fyld: 
2 ½ dl piskefløde 
200 g blød nougat 
reven chokolade til pynt
 
Æg og sukker piskes skummende, mandler, hvedemel og bagepulver blandes og vendes forsigtigt i. 
Kommes i en smurt raspdrysset springform og bages ca. ¾ time ved 170ºC. Afkøles og flækkes, så der bliver 2 bunde. 
Fyld: 
Nougaten blødgøres (evt. i mikroovn) og røres cremet. 
Fløden piskes og røres lidt efter lidt i nougaten. 
Halvdelen af cremen lægges mellem bundene, og resten lægges øverst. Reven chokolade drysses over. 
Stilles koldt et par timer før serveringen. Kan fryses.