
 
Fantastisk flot, lækker og let marengs med yoghurtskum og
frisk frugt. Så let og en oplagt dessert at servere på forårets eller sommerens
kagebord i haven ...
Arbejdstid: 25 min.
Bagetid: ca. 45 min. Ikke fryseegnede. 4 stk.
 
#
Marengs: 
2 æggehvider 
100 g sukker 
½ tsk citronsaft 
100 g sukker 
 
Yoghurtcreme: 
200 g yoghurt 10% 
1 dl piskefløde
(flødeskum) 
1½ spsk flormelis 
2-3 bananer 
2 passionsfrugter 
*
 
MARENGS: Pisk
æggehviderne stive med en skefuld sukker og tilsæt citronsaft. 
Drys resten af
sukkeret i lidt efter lidt og pisk yderligere et par min. 
Sæt 4 store marengs
på bagepapir. 
Flad dem lidt ud med
en ske. 
Bag ved 90 °C i ca.
45 min. 
Lad dem køle af på
en bagerist. 
Fjern bagepapiret
ved at fugte papiret forsigtigt med lidt vand på bagsiden, så det er lettere at
få af. 
 
YOGHURTCREME: Vend
yoghurt og flødeskum sammen med flormelis. 
Kom cremen på
marengsene lige før servering. 
Skær bananerne i
skiver og bland med kernerne af passionsfrugt. 
Kom frugten på
toppen af marengsene. 
 

Se flere dejlige desserter her
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin