Lidt tørret
chorizopølse og en færdigkøbt tacosauce sætter pift på denne nemme og hurtige
hverdagsret.
2 personer. Er du
alene så halver portionen. Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 15 min.
#
200 g hakket
svinekød
1 lille løg
1 squash
50 g tørret
chorizopølse
½ spsk olie
1 lille glas hot/mild tacosauce (ca. 2 dl)
1 dl bouillon
1 tsk oregano
salt og peber
evt. persille
Tilbehør:
kogte ris og/eller
groft brød
*
Pil løget, og hak
det fint.
Vask squashen, og
skær den i terninger.
Skær pølsen i
strimler.
Varm olien i en
gryde, og svits løg, squash, pølse og kød, til kødet har skiftet farve.
Tilsæt tacosauce,
bouillon og oregano.
Lad retten simre ved
svag varme i ca. 5 min.
Smag til med salt og
peber, og server med kogte ris og/eller groft brød.
Pynt evt. med
persille.
TIPS: Du kan også
bruge retten som fyld til tortillaer.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin