1 kg rabarber
½ l. vand
2 hele vaniljestænger
350-500 g sukker pr. liter saft
Nonoxal
Skær stilkene i grove stykker og kog dem møre med vand.
Kom de kogte rabarber i en saftpose eller i en si foret med et viskestykke.
Lad saften dryppe af og vrid eventuelt saftposen tilsidst.
Skal saften være klar, må man undlade at vride posen - jeg synes ikke, det gør noget. at rabarbersaft er uklar, så min bliver altid vredetl
Mål saften af og tilsæt sukker.
Lad saften koge op og skum den (smid aldrig "skummet" ud, det smager himmelsk på franskbrødsmadder!).
Tilsæt vaniljekorn og Nonoxal.
Kom saften på skoldede flasker og luk dem straks til.