Lagkage til børn
Lagkagebund: 
6 æg 
250 g (3 dl) sukker 
2 spsk  vand 
100 g (1 ⅔ dl) hvedemel 
100 g (1 ½ dl) kartoffelmel 
1 tsk bagepulver 
Pynt: 
1 pose (á 45 g) koldrørt pulver til lagkagecreme 
¼ l mælk 
¼ piskefløde 
½ kg frugt fx. ananasskiver, kiwiskiver, kvarte jordbær, hindbær, brombær osv. (3 slags er passende) 
1 glas (340 g) hindbærmarmelade 
10-20 små lys 
Æggene piskes luftige, og sukkeret piskes i, til det skummer. Vandet piskes i. Hvedemel og bagepulver vendes i. En bradepande ca. 30-40 cm fores med bagepapir. Dejen fordeles heri. 
Bagetid: 5-8 min. ved 225° C på midterste ovnribbe. 
Lagkagebunden kan fryses. Holdbarhed ca. 3 mdr. ved -18° C. 
Hvis man ikke har tid til eller lyst til at bage lagkagebunden, kan man bruge færdigkøbte bunde, som udstikkes som beskrevet ovenfor. Der skal bruges 6 bunde. 
Pynt: 
Bunden afkøles. Der udstikkes 15-20 runde kager med en diameter på 7 cm. De flækkes og lægges på et fad. Cremen laves efter anvisning på emballagen. Fløden piskes til flødeskum. Frugt, flødeskum, creme og marmelade kommes i små skåle. Hvert barn kan nu lave sin egen minilagkage. Man kan selvfølgelig også vælge at lave dem færdige til servering.