100 g  nøddekerner 
100 g  mørk chokolade 
4 æggehvider 
175 g  sukker 
 
Fyld: 
 skal af 3 appelsiner 
3 dl  vand 
175 g  sukker 
5 dl  piskefløde 
 
Pynt: 
 hakkede nødder 
 hakket chokolade 
Hak nødder og chokolade til bundene hver for sig.  
Pisk æggehviderne meget stive. 
Pisk ca. ⅓ af sukkeret i og vend forsigtigt resten af sukkeret i sammen med nødder og chokolade. 
Tegn 3 cirkler på bagepapir, 20-22 cm i diameter. Fordel dejen i de 3 cirkler. 
Bag bundene ved 150ºC 35-40 min. 
Lad bundene svale lidt på pladerne, før de forsigtigt lempes over på en bagerist for at blive kolde. 
Skræl appelsinerne med en kartoffelskræller og snit skallen fint.
Bring vand og sukker i kog sammen med appelsinskallerne i 15-20 min. Lad dem blive kolde. 
Pisk fløden til skum og bland forsigtigt appelsinskrællerne i. 
Fordel fyldet mellem bundene. 
Drys hakkede nødder og chokolade over den øverste bund. 
Tips: I stedet for appelsin kan flødeskummet smages til med pulverkaffe, kakao og flormelis.