1 ½ kg  oksebov 
1 spsk  jomfruolivenolie 
½ spsk  smør 
4 mellemstore løg 
½ kinakål 
4 fed hakket hvidløg 
1 lille bdt  hakket persille 
2 ds  hakkede tomater med oregano og basilikum 
3 spsk  æblecidereddike 
1 smuldret grønsagsbouillonterning 
evt. hvedemel til jævning 
groft havsalt og groft peber 
        
Dup kødet tørt og skær nogle snit i fedtkanten. 
Brun herefter kødet i fedtstoffet i en stegegryde eller en dyp pande ved jævn varme og krydr med salt og peber. 
Tag kødet op og kasser stegeskyen. 
Skær nu løgene i grove både og kinakålen i tynde strimler på tværs.
Læg alle de friske grønsager i bunden af gryden, hæld tomaterne på og tilsæt eddiken og bouillonterningen. 
Læg stegen oven på alt dette og bring retten i kog under låg. 
Dæmp varmen og lad retten småkoge i ca. 2 timer, eller til stegen er mør.
Tag nu kødet op og hold det varmt. 
Jævn evt. den gode sauce med hvedemel udrørt i lidt vand og smag til med salt og peber. 
Skær stegen ud på tværs af kødfibrene. 
Server pasta til.