
 
2-3 æg 
½ dl vand 
salt og peber 
Lidt smør eller margarine 
Æggene slås ud i en skål og piskes med vand, salt og peber. 
Smelt smørret på en god pande med en ordentlig slip-belægning og lad det blive svagt lysebrunt. 
Hæld æggemassen på og skru ned for varmen. 
Rør lidt rundt med let hånd. 
Løft lidt op i den stivnede æggemasse, så den rå masse kommer ned på panden. 
Når al æggemassen er stivnet, kan du eventuelt skrue lidt op for varmen, hvis omeletten er meget lys i bunden. 
Når den er tilpas, skal den over på et fad eller en tallerken. 
Nu skal der fyld på, og omeletten skal foldes sammen. 
Fyld: 
Tomatskiver og lidt hakkede krydderurter. 
Lidt ristede champignon og løg 
Agurketern, purløg og ristet bacon 
Svitsede courgette(squash) tern krydret med persille og citronsaft 
½ dåse flåede tomater kogt noget ind, lidt finthakket løg 
Du kan også blande dit fyld i æggemassen, før den hældes på panden. 
Det er en god metode, hvis fyldet er revet ost, dampet spinat eller hakkede krydderurter.