Logo

Onkel Svens fasansauté

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1 fasankok
1 stort løg
1 lille bakke champignoner
2 tomater
1 dl vand
125 g parboiled ris
½ l vand
olivenolie
syrnet fløde
rosenpeber
salt

Den flåede fasan parterres således:
Brystkødet skæres fra skroget og strimles op i stykker på størrelse med en lillefinger.
Det bløde kød på benene ligeså.
Resten kan der koges en fond af skrog, ben og urter.
Så har man et virkeligt godt fundament til næste gang, der står fasan på menuen.

Grønsagerne klargøres.
Løg og tomater skæres i både og champignoner kløves.
Risene sættes over i en gryde med vand.
Lidt olivenolie hældes i og de koges og trækker som normalt.

En sautépande eller en wok sættes over med lidt olivenolie.
Når den er godt varm kommes kødstykkerne i og svitses og vendes hyppigt, til de begynder at brune.
Så kommes løgbådene i og svitses.
Når de ser gode ud, er det champignonernes tur og til sidst tomaternes.
Hver grønsag skal nyde godt af pandens varme, inden næste ingrediens kommes i.
Pas på det ikke brænder på.
Regulér varmen, men sæt den ikke for langt ned.

1 dl vand hældes ved.
Rosenpeberet knuses i en morter og drysses over.
En god klat syrnet fløde kommes på, og der røres atter godt rundt.
Læg låg på og lad retten stå og snurre 10 min.
mag til med salt.

Servering:
Som tilbehør letkogte bønner og tyttebærsyltetøj.
De løse ris friskes op med lidt paprikadrys.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 652 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her