Kogetid i trykkoger: 30 min.
# Ingredienser
4 skiver kalveskank, 3-4 cm tykke
4-5 spsk hvedemel
salt, peber
50 g smør
1 spsk olie
500 g flåede tomater (evt. fra dåse)
1½ dl halvtør hvidvin
1½ dl suppe eller bouillon (evt. hønsebouillon fra dåse)
Krydderbuket af: et par duske persille, 2 kviste timian og 1 laurbærblad
Ved serveringen:
2 bdt hakket persille
reven skal af 1 citron
2 knuste hvidløgsfed
* Tilberedning
Snit kødskiverne let i kanten med en skarp kniv, så danner de ikke »skål« under stegningen.
Vend dem i salt- og peberblandet hvedemel.
Lad smør og olie blive varmt i trykkogeren.
Brun skanke-skiverne heri på begge sider.
Kom de flåede tomater i uden væde, hvis der bruges dåsetomater.
Lad det snurre ganske kort og tilsæt vin, suppe, krydderurtebuket og laurbærblad.
Læg låg på gryden og bring den påtryk.
Lad det koge i en halv time.
Tag trykket af gryden, hurtigt eller langsomt.
Fjern krydderurtebuketten og smag retten til.
Kom den i et halvdybt fad og drys persille-hvidløg-citron-blandingen over.
Server det med løse ris.
Tips: prøv eventuelt også med gulerødder og seleri i retten.