
450 g hvedemel 
60 g mørk farin 
2 tsk kanel 
½ tsk muskatnød 
30 g sukat 
200 g rosiner 
100 g smør 
2 dl mælk
30 g gær 
1 æg 
Bland alle tørstofferne sammen med rosiner og sukat. 
Mælken lunes og gæren opløses heri sammen med smørret 
Pisk ægget i og hæld væden i de tørre ingredienser, som æltes godt sammen. Lad dejen hæve lunt og tildækket til den har dobbelt størrelse. 
Form herefter bollerne - ikke for store, de skal nemlig efterhæve et kvarters tid, og de stiger yderligere i ovnen. 
Pensl bollerne med æg, mælk eller vand.
Bag dem ved 190-200ºC i et kvarter og lad dem køle af.