"U sciuscieddu" er en solid påskesuppe fra Messina og som så mange andre sicilianske retter fra 1800-tallets adelskøkken egentlig af fransk oprindelse. 
1 l. okse- eller kyllingebouillon 
400 g hakket kalvekød 
600 g frisk ricotta 
7 æg 
100 g reven parmesan 
1 hakket dusk persille 
brødkrumme 
Rør en fars af kødet, 1 æg, lidt parmesan, den hakkede persille og lidt brødkrumme vædet med vand eller mælk. 
Form farsen til kødboller og kog dem let i bouillonen i en gryde eller sauterpande (som kan tåle at komme i ovnen). 
Hæld ricottaen, æggeblommerne, salt, peber og resten af parmesanen op i en skål. 
Pisk æggehviderne stive og vend dem i. 
Lad bouillonen og kød bollerne varme, indtil bouillonen kommer i kog. 
Tilsæt ricotta-blandingen uden at røre rundt. 
Ricotta-blandingen skal dække hele grydens overflade. 
Lad suppen koge ved svag varme i et par minutter og sæt den derefter i en 250ºC varm ovn i mindst 15 minutter. 
Serveres varm.