Ingefær og pærer er en skøn kombination. Server kagen med cremefraiche eller mascarpone og desuden syltet ingefær, hvis du vil fremhæve ingefærsmagen yderligere. 
 
sesamfrø eller kokosflager 
4 pærer 
1 spsk friskrevet ingefær 
75 g smør 
2 dl farin 
2 æg 
1 ½ dl yoghurt naturel
2 ½ dl hvedemel 
2 tsk bagepulver 
1 dl hvedekim 
1 dl hakkede mandler 
 
Smør en form og drys den med sesamfrø eller kokosflager. 
Skræl pærerne, skær dem i både og bland dem med ingefær. 
Rør smørret luftigt med farinen. 
Tilsæt æg og yoghurt under omrøring. 
Bland resten af ingredienserne og vend dem i æggemassen. 
Hæld halvdelen af dejen i formen, læg pærerne på og dæk dem med resten af dejen. 
Bag kagen i ovnen ved 175°C i 50-60 minutter.