
Pære Belle Helene er en klassisk og nem dessert - smager
skønt med vanilje-syltede pærer, lun chokoladesauce og vaniljeis - få opskriften
her.
#
4 mellemstore  pærer (gerne williams eller conference)
1 vaniljestang
1 l. vand
400 g  sukker
1 citron (saften af)
 
Flødeis 
5 dl  fløde 38 %
50 g  flormelis
1 vaniljestang
6 æggeblommer (1,2 dl-120 g)
2 æggehvider (0,6 dl- 60 g)
100 g  sukker
 
evt chokoladespåner
Chokolade sauce 
2,5 dl  vand
35 g  akaciehonning
1 vaniljestang
250 g  mørk chokolade 64 % eller en anden godchokolade
  
*
Pocherede pærer:
Skræl pærerne og skær dem i halve, fjern kernehuset ved hjælp af en teske. 
Flæk vaniljestangen på langs og skrab marven ud. 
Kog vandet op sammen med alle ingredienserne. 
Kom pærerne i vandet og pocher dem forsigtigt lige under kogepunktet. 
Dæk dem evt. til med et stykke bagepapir. 
De er færdige, når man kan stikke en spids kniv midt i og kun føler let modstand. 
Husk, pærerne koger videre når lagen er taget af komfuret, så de skal ikke være helt møre, når du tager dem af! Afkøl dem i lagen.
Flødeis:
Pisk fløden stiv og glat. 
Flæk vaniljestangen på langs og skrab marven ud.
Pisk æggeblommerne hvide sammen med 50 g flormelis og vaniljemarven.
Pisk hviderne til en glat marengs sammen med resten af sukkeret. 
Vend forsigtigt marengsen sammen med æggesnapsen og fløden. 
Frys parfaiten i formen. 
Chokoladesauce:
Kom vandet i gryden sammen med honningen. 
Flæk vaniljestangen på langs og skrab marven ud. 
Kom stang og marv i lagen. 
Giv det hele  et opkog og pisk det grundigt igennem. 
Tag gryden af varmen. Hak chokoladen fint og pisk den i den lune lage. 
Blend saucen med en stavblender og sigt den gennem en finmasket sigte. 
Hold den lun, men ikke over 55 ºC.
Tag isen ud af fryseren 10-15 min. inden servering.  
Skær den i passende stykker og drys evt med chokoladespåner. 
Server isen sammen med den lune chokoladesauce og de pocherede pærer.