Dej 
150 g  smør
240 g  hvedemel (ca. 4 dl)
125 g  sukker (ca. 1 ½ dl)
1 tsk  vaniljesukker
½ tsk  stødt ingefær
1 æg (str. mellem)
evt. 1 spsk vand
600 g  pærer 
 
Pensling: Vand.
Pynt: Sukker.
Tilbehør: ¼ l. piskefløde pisket til flødeskum.
Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. 
Bland sukker, vaniljesukker og ingefær i. 
Saml dejen hurtigt med æg og vand. Læg dejen koldt 1 time. 
Smør en tærteform eller springform (ca. 23 cm i diameter). 
Del dejen i 2 dele, og rul hver del ud i en rund plade, der passer til formen. 
Læg den ene del i formens bund, og pres dejen op langs kanten. 
Skræl pærerne og flæk dem. 
Tag kernehuset ud og læg de halve pærer i formen med den buede side opad, og med stilkenden mod midten. 
Læg den anden plade dej over pærerne og tryk godt til i kanten. 
Pensl med koldt vand og drys med lidt sukker. 
Bag tærten midt i ovnen. Server den lun.
Bagetid: Ca. 40 min. ved 200°.