
 
Tag pirog'eme med i picnickurven eller server dem til frokost med en sprød grøn salat
 
Dej:
15 g gær
4 dl koldt vand 
1 tsk salt
350 g speltmel 
150 g hvedemel
 
Fyld:
2 porrer
1 håndfuld soltørrede tomater
100 g fårefeta
2 spsk extra jomfruolivenolie 
2 kviste rosmarin
Havsalt, hvid peber
*
 
Dej: 
Start gerne dejen dagen før, men er der blot et par timer tilrådighed, så forøg gærmængden til 30 g og tilsæt håndvarmt vand i stedet for koldt.
Laven smidig dej og lad hæve på et køligt sted et døgns tid under et klæde opvredet i koldt vand.
 
Fyld: 
Snit porrerne i grove skiver og sauter dem "møre" i olie. 
Hak de soltørrede tomater og bland med afkølede porrer, feta og rosmarin. 
Gem lidt rosmarin til pynt.  Smag til med salt og peber,
Del dejen i 8-12 stykker og rul stykkerne ud i ca. ½ centimeters tykkelse og lidt aflange i formen. 
Kom en god skefuld fyld på og luk dejen omkring fyldet. 
Vrid eventuelt enderne en gang rundt. 
Pensl med olivenolie og drys havsalt og rosmarin på.
Bag pirogerne i en varm ovn ved 200ºC i ca. 15 minutter,