
 
Den danske fløderand er her lavet i portionsglas og er
blødere, end hvis den var lavet i randform og skulle vendes ud på et fad. 
4 personer. Arbejdstid: 15 min. Køletid: ca. 2 timer.
 
#
1½-2 blade husblas 
2½ dl piskefløde 
½ stang vanilje 
2-3 spsk flormelis 
 
Frugtsalat: 
125 g jordbær 
½ melon (eller ca. 150 g) 
 
Pynt: 
friske usprøjtede spiselige blomster (fx forglemmigej, viol,
syren, hybenrose, hjulkrone) 
*
 
Læg husblasbladene i blød i koldt vand i ca. 5 min. 
Tag dem op, og lad lidt vand hænge ved. 
Kom dem i en lille skål, og smelt dem over et varmt vandbad.
 
Pisk fløde og vaniljekorn til blødt skum, og tilsæt
flormelis. 
Rør den lunkne husblas i en stråle i flødeskummet, og fordel
cremen i 4 portionsglas. 
Sæt dem i køleskabet i ca. 1 time, til fløderanden er
stivnet. 
Pynt med stykker af jordbær og melon og evt. blomster. 
 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin