
 
Opskriften bliver endnu nemmere, hvis du parterer poussinerne i halve eller kvarter (kylling i 8 dele) inden stegningen og lægger stykkerne med skindsiden opad over fyld og grønt. 
3 poussiner (mini kyllinger) eller 1 stor kylling 
ca. 800 g knoldselleri 
100 g hasselnødder 
2 store håndfulde hakket persille 
75 g tørrede tranebær (eller anden tørret frugt) 
1 helt hvidløg 
ca. 3 dl hvidvin 
salt og peber 
Vask kyllingerne indeni og udenpå, fjern evt. snor. 
Skær gump (ende) og evt. løs halshud væk. 
Skær skrællen af sellerien, skyl grundigt, og skær den i grove stykker. 
Hak chilien fint uden kerner og hvide membraner. 
Hak persille og nødder groft. 
Bland persille, halvdelen af tranebærrene og nødder, fyld det i kyllingerne. 
Skyl hvidløget, og halver det på tværs af feddene. 
Beklæd en lille bradepande med bagepapir. 
Læg hvidløg med snitfladen nedad, selleri, resten af tranebærrene og chilien i bradepanden. 
Hæld hvidvin over, og drys med salt. 
Læg fuglene over, og drys med salt og peber. 
Bag i ovnen i ca. 1 time ved 200°, til fuglene er gyldne og kødet gennemstegt (der kommer klar, ikke lyserød, kødsaft ud, når du stikker med en kødnål/gaffel ved låret). 
Server med ris, bulgur eller brød og evt. grøn salat. 
De bløde hvidløgsfed spises til.