Kompot: 
300 g rabarber i skiver 
½ dl rørsukker
 
Koldskål: 
½ l kærnemælk 
1-2 pasteuriserede æggeblommer 
2 spsk rørsukker 
revet skal af ½ citron 
saft af 1 citron
 
Is: 
½ l yoghurt naturel 
2 dl rørsukker 
korn af ½ stang vanilje
Kompot: 
Kom rabarber og ca. ½ dl sukker i en lille gryde med tætsluttende låg og varm op for svag varme. Efter ca. 10 min. piskes kompotten til en grov mos med et piskeris. Stil den til afkøling. 
Koldskål: 
Pisk æggeblomme med sukker, rør kærnemælken i og smag til med skal og saft af citron. Rør rabarberkompotten i koldskålen. Hold det koldt til serveringen. 
Is: 
Varm halvdelen af yoghurten op med 2 dl sukker og korn af vanilje. Det må ikke koge, sukkeret skal blot være opløst. Pisk resten af yoghurten i og lad blandingen køle af. Når blandingen er helt kold køres den glat på en ismaskine. 
Fordel rabarberkoldskålen i 4 høje portionsglas og form 4 store ”æg” af yoghurtisen og læg på toppen.
Tips:
Uden ismaskine kan man i stedet afdryppe yoghurten og røre den med sukker og vanilje. Det er også lækkert – men helt det samme bliver det nu ikke.