0,8-1 kg laksefilet med skind
lidt olivenolie og smør
Blomkålspure
1 blomkålshoved
2 spsk smør
1 spsk cremefraiche
salt og peber
Blomkålspureen
Skær stokken af blomkålen og del den i store buketter. Læg dem i en rummelig gryde, hæld vand på til det dækker og lad den koge til blomkålen lige netop er mør. Kør blomkålen i en foodproeessor med smør og cremefraiche i nogle minutter til du har en fin, jævn pure. Smag til med salt og peber. Moser du blomkålen uden foodprocessor eller mikser bliver den lige så god, men ikke helt så jævn.
Linser
2 dl grønne linser
½ gulerod
½ pastinak
1 skalotteløg
2 fed hvidløg
1 spsk smør
4 dl vand
3 spsk flydende, konc. kyllingebouillon
1 dl grofthakket persille
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
Linserne
Skræl gulerod, pastinak løg og hvidløg. Skær dem alle over og svits dem i smør sammen med de skyllede linser.Tilsæt vand og bouillon. Lad det småkoge til linserne er møre (ca. 25 min.). Når linserne er færdige sis suppen fra og gemmes til rødvinssaucen. Smag linserne til med salt, peber og lidt fintrevet hvidløg.
Varm linserne op i lidt smør, når de skal serveres, og giv dem et godt drys persille og finthakket skalotteløg.
Rødvinssauce
5 dl rødvin
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
2 spsk sukker
1 ½ spsk flydende, konc. kyllingebouillon
3 dl suppe fra linserne (eller vand)
50 g smør
½-1 spsk Maizena
Rødvinssaucen
Pil skalotteløg og hvidløg, hak dem groft. Smelt sukkeret i en tykbundet gryde, tilsæt vin, løg, hvidløg, 3 dl linsesuppe og kyllingebouillon. Lad det koge igennem i 15 min. Si saucen over i en ren gryde. Smag til med salt, peber og måske mere sukker. Jævn saucen med Maizena udrørt i lidt vand. Pisk til slut smørret i. Ønskes en kraftigere smag, så lad saucen småkoge i yderligere 10 min.
Laksen
Fjern skællene og del fileten i 4 stykker. Varm en pande godt op og fordel lidt olivenolie samt I spsk smør. Rist laksen i 5 min. med skindsiden nedad ved moderat varme og yderligere 10 min. ved lav varme (et stegetermometer bør vise 50-55°).