
4 grillede laksefileter med skind (ca. 500 g) 
750 g gulerødder 
1 mangofrugt (ca. 550 g) 
10 g smør 
2 små knuste fed hvidløg 
1 spsk fintrevet frisk ingefær 
1 tsk groftknust korianderfrø 
2 tsk fintstrimlet citronskal 
5 cl friskpresset citronsaft 
1 dl Karolines Køkken madlavningsfløde 18% 
5 cl hakkede friske mynteblade 
½ tsk groft salt 
friskkværnet peber 
500 g frisk hvid pasta , fx fettucine 
Pynt: friske mynteblade 
 
Skræl gulerødderne og høvl dem i tynde strimler på langs med en kartoffelskræller. 
Del mangoen i to ved at skære den igennem på hver side af stenen. 
Skræl mangoen og skær den i mindre stykker.
Lad smørret smelte i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits hvidløg, ingefær og korianderfrø i ca. ½ min. 
Tilsæt gulerødder og lad dem stege med i ca. 2 min. 
Tilsæt citronskal og -saft og lad retten koge ved svag varme, under låg i 3 min. Tilsæt til sidst fløde, mango, mynte, salt og peber.
Kog imens pastaen efter anvisningen på emballagen. 
Hæld vandet fra pastaen - gem lidt pastavand. 
Kom pastaen tilbage i gryden og vend det sammen med gulerodsblandingen og 1,5 dl pastavand. 
Varm retten godt igennem og smag til.
 
Energiindhold pr portion: 2980 kJ
Energifordeling: Protein: 20%, Kulhydrat: 53%, Fedt: 27% 
Fryseegnet: Nej, Tilberedningstid: 30 min
 

Chokoladekage med lime
Kage til 4 / 12 stykker:
75 g mørk chokolade (ca. 55% kakao) 
75 g blødt smør 
100 g sukker (ca. 1¼ dl) 
1 æg 
4 spsk hvedemel 
2 tsk fintrevet limeskal 
2½ tsk friskpresset limesaft (evt citron eller appelsin)
400 g renset frisk frugt, fx blommer, appelsiner eller jordbær 
1½ spsk akaciehonning 
Pynt: fintrevet limeskal 
Tilbehør: 1 liter vaniljeflødeis 
 
Klip et stykke bagepapir på 30 x 32 cm. 
Fold det til en form med dobbelte sider på 4 x 14 x 16 cm.
Del chokoladen i mindre stykker og smelt dem i vandbad.
Pisk smør og sukker sammen til det smuldrer. Rør ægget i. 
Vend hvedemel, limeskal, -saft og den smeltede chokolade i smørblandingen. Hæld dejen i papirformen og bag kagen midt i ovnen ca. 20 min. ved 200°C.
Lad kagen køle lidt af på en bagerist og fjern formen. 
Skær kagen i 12 stykker når den er kølet helt af.
Skær frugten i mundrette stykker. 
Vend frugtstykkerne i honning og spis dem til kagen sammen med is.
 
Næringsindhold Energiindhold pr stykke: 1127 /13520 kJ
Energifordeling: Protein: 4%, Kulhydrat: 39%, Fedt: 57% 
Fryseegnet: Nej. Tilberedningstid: 45 min