Trykkoger: 5 min. - alm. gryde: 20 min. - I ovn 160ºC: ca. 1 time.
# Ingredienser
1 kg roastbeef af velhængt inderlår eller tykstegsfilet, snøret så den er ens tyk i hele længden.
salt, peber
25 g smør/margarine
evt. ½-1 dl vand
* Tilberedning
Gnid kødet med salt og peber og brun det i fedtstoffet ved god varme ca. 5 minutter således:
Brun de 3 sider - ca. 1½ minut på hver, drej kødet om på den 4. side.
Hæld vand i gryden, hvis gryden er større end 3 l.
Luk straks gryden, bring den på tryk og hold det i ca. 5 minutter.
Tag trykket langsomt af gryden.
Server stegte kartofler eller kogte grønsager, franske kartofler og bearnaisesauce til.