
 
Dette er buffetmad når den er allerbedst. Færdigskivet
roastbeef smagt til med en marinade med smag fra det asiatiske køkken.
Festligt.
• Roastbeefen er et af de magreste stykker oksekød. Det er
proteinrigt og indeholder vigtige mineraler og vitaminer. 
Forberedelse 10 min. Tilberedning 5 min. 6 Portioner 
 
# Råvarer til Roastbeef til buffeten
½ kg roastbeef i tynde skiver 
MARINADE: 
1 fed hvidløg 
1 cm ingefær som rives 
½ dl flydende honning 
½ tsk groft kværnet sort peber 
2 spsk balsamicovineddike 
1 dl japansk soya 
GARNERING: 
1 salathoved 
½2 bundt purløg 
½ rødløg 
1 spsk sesamfrø 
* 
 
Fremgangsmåde: 
1 Lav marinaden: 
Pil og pres hvidløget. Skræl og riv ingefæren. 
Bland honning, hvidløg, peber, balsamicovineddike, soya og
ingefær. 
Rør til honningen er opløst. 
 
2 Skyl salaten. Ryst den tør og riv bladene i strimler. 
Læg dem på et serveringsfad. 
Læg derefter roastbeefskiverne på i pæne rækker. 
Klip purløget i 2-3 cm lange stykker ned i en skål. 
Pil rødløget og hak det fint. 
 
3 Øs marinaden over kødet lige inden serveringen. 
Fordel purløg og rødløg henover. 
Drys til slut med sesamfrøene. 
 
Tips & råd  
 
Et italiensk touch får roastbeefen med en marinade som er
lavet på en god olivenolie, strimlet basilikum og skivede, grønne oliven. Bland
disse ingredienser med lidt friskpresset citronsaft og 1 nip salt. Hæld
dressingen over kødet. Garner med basilikumblade. 
 
VARIATION 
Hvis du vil servere roastbeefen som hovedret, så rækker den
til 4 personer. 
Da er det godt at servere en kartoffel- og rodfrugtkage til.
Om sommeren passer det fint med en kold kartoffelsalat. 
 
PR. PORTION: Energi: Kcal 151 = kJ 634 
Kulhydrat 9 g Protein 22 g Fedt 3 g (18%) Fibre 1 g