Brødet er velegnet til kraftige supper og gryderetter.
2 brød. Tilberedningstid: 20-25 min. Hævetid, i alt: 2 timer.
Bagetid: 50-60 min. Fryseegnet.
#
50 g gær
3 dl vand
1 dl mørk sirup
200 g kvark naturel
1 spsk eddike
2 tsk salt
500 g rugmel (9 dl)
ca. 250 g hvedemel (4 dl)
*
1. Bland vand og sirup og opvarm det til ca. 35 °C
(lillefingervarm).
Opløs gæren heri.
Tilsæt kvark, eddike, salt og rugmel.
Rør dejen godt sammen.
2. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen til dejen kan æltes med
hænderne.
Lad den hæve tildækket på et lunt sted i 1½ time.
3. Slå dejen sammen og form den til 2 runde eller ovale
brød.
Lad brødene efterhæve på bageplade beklædt med bagepapir i ½
time.
Prik brødene med en gaffel og pensl med vand.
Drys dem med lidt rugmel.
Bag dem nederst i ovnen ved 175 °C i 50-60 min.