Logo

Sandwiches til "five o'clock tea"

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

De sandwiches, der traditionelt serveres til afternoon tea er med agurk, brøndkarse, æggesalat og røget laks. En af de mere usædvanlige er fyldt med rosenblade. Husk at lægge et hårdt opvredet, fugtigt klæde over sandwichene, til de skal spises.

Agurk:
ca. 10 cm frisk, grøn agurk
smør
salt og friskkværnet peber
2 skiver fuldkornsbrød eller grahamsbrød

Smør brødskiverne. Høvl en hel del tynde skiver af agurken. Brug agurkehøvlen på et almindeligt rivejern. Læg dem på den ene skive brød. Drys lidt salt og peber over. Luk med den anden skive brød og skær sandwichen diagonalt over i to trekanter.
Man kan også smøre brødet med (mager) flødeost.

Æg:
1 hårdkogt, hakket æg
1 spsk mayonnaise
lidt ymer/cremefraiche
1 spsk mango chutney
friskkværnet sort peber og salt
2 skiver fuldkornsbrød eller grahamsbrød

Rør fyldet sammen, smag til, læg det mellem to skiver brød og skær diagonalt over.

Brøndkarse:
2-3 tsk smør
1-2 tsk fransk sennep
1 bundt brøndkarse med kraftige grønne blade.
2 skiver fuldkornsbrød eller grahamsbrød

Rør smørret blødt med sennep - det skal være ret stærkt. Smør det på brødet.
Riv meget brøndkarse i stykker og kom det mellem de to brødskiver. Tryk dem let sammen og skær diagonalt over.


Røget laks og ansjossmør:
50 g laks, evt. rester
ansjossmør
friskkværnet peber
2 skiver fuldkornsbrød eller grahamsbrød

Smør brødet med ansjossmør, læg laksen på, kværn peber over. Klap sammen og skær brødet diagonalt over.

Rosenblade:
Denne uimodståelige sandwich ser helt henrivende ud, når rosenbladene titter frem i kanten af det sammenlagte brød som en fin blonde. Det er en vis mrs. Leyel, der har den med i sin The Gentle Art of Cookery - Madlavningens Blide Kunst. Arabella Boxer viderebringer den i sin kogebog, Book of English Food.
Bemærk at man begynder dagen før:

30 g rosen blade, helst lyserøde Damask eller en gammel rose
50 g usaltet smør
4 store, skiver hvidt brød, daggammelt og befriet for skorper

Læg rosenbladene på et fad i et lag. Læg smørret i midten med dets papir løst om. Dæk det med flere rosenblade og pres dem tæt sammen, indtil fadet er fyldt. Sæt det køligt, evt. i køleskab, om natten.
Skær 4 tynde skiver hvidt brød og smør dem med rosensmørret. Læg rosenblade på de to af skiverne, så de overlapper hinanden. Sørg for, at en kant af rosenblade stikker udenfor.
Læg de sidste to skiver brød på og skær hver sandwich igennem, så der bliver otte
små sandwiches med en "blondekant" af rosenblade.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 6.096 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her