750 g  udbenet lammekød, bov eller nakke
6 spsk  olie
1 tsk  rosenpaprika
1 tsk  edelsuss paprika
1 fed hvidløg
2 løg
1 grøn peberfrugt
1 rød peberfrugt
200 g  ris
¾ l. varm bouillon
3 tomater
Skær kødet i ca 3 cm. store  terninger.
Varm 3 spsk   olie op i en gryde og brun kødstykkerne godt på alle sider.
Tag gryden af varmen, rør begge slags paprika og det pressede 
hvidløgsfed i, stil gryden tilbage over varmen og hæld så meget vand 
ved, at kødet er lige akkurat dækket.
Lad kødet snurre for svag varme og under låg i ca. 30 minutter, til det 
er helt mørt, os smg til med salt.
I mellemtiden pilles løgene og hakkes fint.
Peberfrugten skylles, befris for ribber og kerner og skæres i tynde 
strimler.
Resten af olien varmes i en gryde, løg, peberfrugt og ris kommes i og 
svitses under stadig omrøring, til risen bliver gennemsigtig. 
Så hældes bouillonen ved.
Rør en gang rundt, så alt blandes godt, og lad det koge i 10 minutter for 
ganske svag varme.
Tomaterne skoldes, flås og skæres i små stykker, som kommes i en gryde 
til risen.
Rør rundt og lad det koge i yderligere 7-10 minutter.
Lige inden serveringen vendes kødet forsigtigt i risblandingen.
Hertil passer blandet salat eller hvidkålssalat.