600 g kogte kartofler 
1 løg (100g) 
8 skiver syltede rødbeder (100 g) 
3 marinerede sildefileter (180 - 200 g) 
1-2 æbler (150 g) 
50 g let mayonnaise 
4 dl tykmælk eller A 38 
1-2 spsk fransk sennep 
1-2 tsk karry 
½-1 spsk eddike 
evt. ½ tsk sukker 
3 hårdkogte æg 
purløg 
De kogte kartofler skæres i skiver eller terninger. 
Løget pilles, æblet skrælles evt. og begge dele skæres i terninger. 
Alle delene blandes og lægges på et fad. 
Let mayonnaise og tykmælk blandes, og krydderierne tilsættes. Dressingen smages til.  
Smagen bliver fyldigere efter ½ - 1 time. 
Dressingen fordeles over fyldet. 
Sildene skæres i små snitter og lægges over. 
Æggene skæres i skiver eller hakkes og lægges på mellem sildene. Purløg klippes over. 
Der serveres rugbrød til.