¾ kg skært kalvekød 
125 g champignon 
50 g røget spæk 
salt 
peber 
50 g smør 
500 g kartofler 
2 ½ dl bouillon 
1 dl fløde 
hvedemel 
kulør 
Læg stegesoen (Römertopf) i vand 1 time før brug. Skær kødet ud i tynde skiver. Læg en tynd skive røget spæk på hver. 
Rens champignonerne og skær dem i skiver. Fordel dem på kødet og rul det sammen. Hold rullerne sammen med kødnåle eller bind med snor. 
Brun dem i fedtstof på en pande inden de lægges i stegesoen. Kom kartoflerne skåret i skiver ved siden af kødet. Hæld bouillon ved og drys lidt salt og peber på. 
Steg kalverouladerne ved 225ºC i ca. 1 time. Hæld skyen fra, kom fløde i og jævn den. Farv med kulør og hæld den tilbage over kød og kartofler.