Indmad af 6 snepper 
3 sardeller 
50 g smør eller margarine 
15 g reven franskbrød eller rasp 
25 g parmesanost 
2 æggeblommer 
1 knsp. peber 
lidt salt 
1 tsk hakket persille 
franskbrødsskiver 
Indmaden, hvoraf tarmene og galdeblæren er fjernede, hakkes meget fint sammen med sardeller. 
Fedtstoffet blødgøres og røres derefter med alle ovenfor nævnte ingredienser. 
Det sættes i vandbad og dampes under omrøringen i 5 minutter. 
Franskbrødet skæres i skiver eller udstikkes i halvmåner og besmøres med den dampende masse. 
Sneppebrød bages i 5 minutter i en varm ovn, inden det serveres med snepperne.