
Vælg de bær, du bedst kan lide. Her har vi blandet jordbær, hindbær og blåbær med de eksotiske små gule ananaskirsebær (physalis). 
 
3 dl hvedemel 
2 spsk sukker 
125 g smør 
1 æggeblomme 
 
Kagecreme: 
3 dl mælk 
0,5 dl sukker 
1 spsk Maizena majsstivelse 
3 past. æggeblommer 
 
Fyld: 
250 g jordbær 
1 dl hindbær
1 dl blåbær 
1 bakke små gule kirsebær (physalis) ca. 20 stk. 
 
Gele: 
2 husblas 
1 dl konc. jordbærsaft 
2 spsk vand 
 
Bland hvedemel og sukker. 
Tilsæt smør, og rør hurtigt dejen sammen i en foodprocessor. 
Rør æggeblommerne i. 
Tryk dejen ud i en tærteform gerne med aftagelig kant, ca. 26 cm i diameter. 
Sæt i køleskab ca. 30 min. 
Stil ovnen på 200°C. 
Bag tærten midt i ovnen ca 15 min. Afkøl. 
 
Kagecreme: Pisk mælk, sukker og majsstivelse sammen i en lille, rustfri gryde. 
Sænk varmen. Rør æggeblommerne i. 
Fortsæt med at røre, til cremen tykner. 
Hæld cremen i en skål, og lad afkøle. 
Fordel cremen på tærtebunden, og læg bærrene ovenpå. 
 
Gele: Læg husblassen i koldt vand i ca. 5 min. 
Saft og vand koges i en lille gryde 30 sek. 
Tag gryden af varmen, og opløs husblassen i væsken. Afkøl. 
Fordel geleen over bærrene med en ske.