
Lav disse klistrede kager/cupcakes i god tid, så siruppen kan nå at gennemvæde dem. 
 
12 cupcakes: 
2 mellemstore søde usprøjtede appelsiner uden kerner, skrællede og groft hakkede 
115 g usaltet smør 
225 g sukker 
2 æg 
60 g semolina 
60 g malede mandler 
60 g hvedemel 
½ tsk bagepulver 
Sirup: 
skal af 1 usprøjtet appelsin fra kageopskrift 
100 g sukker 
2 ¼ dl vand 
 
Varm ovnen op til 160°C og læg 12 papirforme i en muffinform. 
Læg appelsinerne i en gryde, hæld vand ved, så det dækker, og lad det simre, til de er møre - det tager 15 minutter. 
Lad appelsinerne køle af, hæld vandet fra og blend dem til pure i en foodprocessor. 
Pisk smør og sukker sammen i en skål med en elektrisk håndmikser, til det er lyst. 
Pisk langsomt æggene i. 
Rør resten af ingredienserne i sammen med appelsin pureen, til det er helt blandet. 
Fordel dejen i papirformene og bag kagerne i 35 minutter. 
Tag formen ud af ovnen og lad kagerne køle af. 
 
Lav sirup: Skær appelsinskallen tyndt og fjern den hvide hinde. 
Skær skallen i tynde strimler. 
Bring sukker og vand til simrepunktet i en gryde under omrøring - sukkeret skal være opløst. 
Tilsæt appelsinstrimler og kog uden låg i 5 minutter, eller til strimlerne er møre. Fordel siruppen over kagerne. 
Opbevar dem i en lufttæt beholder i op til 2 dage. 
 
Variationer:
 
Med sirup af blodappelsin 
Følg basisopskrift. 
Erstat de søde appelsiner med blodappelsiner. 
 
Med sirup af appelsin og citron 
Følg basisopskrift. 
Tilsæt 2 spsk citronsaft til appelsinpureen. 
I siruppen tilsættes revet skal af 1 usprøjtet citron sammen med appelsinskallen til sukkeropløsningen. 
 
Med sirup af grapefrugt og appelsin 
Følg basisopskriften. 
Tilsæt 2 spsk grapefrugtsaft til appelsinpureen. 
I siruppen tilsættes revet skal fra ½ usprøjtet grapefrugt sammen med appelsinskallen til sukkeropløsningen.