2 spegesild gøres i stand og udvandes, befris for ben og skind. Fileterne vendes i en blanding af 1 dl groft rugmel og ½ dl fin rasp. Lægges i et ovnfast fad. 1 stort løg skæres i tynde skiver og brunes let i 25 g smør, hvorefter det lægges rundt om sildene, der overhældes med stegesmørret. Sættes i en god varm ovn. Når sildene er begyndt at få farve, hældes 2-3 dl fløde eller mælk over, og det hele står yderligere et par minutter i ovnen.