
 
Disse nemme ostekiks
er dejligt sprøde og smager skønt som appetizer til et glas kold rose, hvidvin
eller tør sherry eller til en kop eftermiddagste. 
ca. 80 stk.
Arbejdstid: 25 min. Bagetid: 3 8 min. 
 
#
100 g parmesanost 
150 g hvedemel 
50 g grahamsmel 
¼ tsk bagepulver 
1 knsp salt 
125 g koldt smør 
1 æg 
1 tsk paprika 
*
RIV parmesanosten
fint, og bland den med hvedemel, grahamsmel, bagepulver og salt. 
Skær smørret i små
stykker, og smuldr det i mel blandingen. 
Tilsæt ægget, og ælt
dejen hurtigt sammen. 
 
KLAP dejen lidt
fladt ud, pak den ind i køkkenfilm, og læg den i køleskabet i 30 min. 
Del dejen i tre
dele. 
Rul hvert stykke ud
mellem to stykker bagepapir til en ca. 2 mm tyk firkant. 
 
SKÆR dejen pænt lige
i kanten (gem det overskydende dej, bland det sammen til sidst, og rul det ud
igen). 
 
PRIK dejen med en
gaffel. 
Skær den i aflange
stykker, ca. 8 cm lange og 3 cm brede uden at skære igennem bagepapiret. 
 
TRÆK bagepapiret med
dejen på over på en bageplade, og drys kiksene med lidt paprika. 
 
BAG ostekiksene ved
200 °C i ca. 8 min., til de er lysebrune. 
Lad kiksene køle af
på en bagerist, og opbevar dem i en lufttæt kagedåse. 
 
TIPS: Du kan også
bage 3 plader på én gang ved 180 °C varmluft.